Filmen Little Women, baseret på Louisa May Alcotts coming of age bog fra 1868, skulle egentlig have haft premiere den 26. marts i år, men der kom lige en pandemi i vejen, men nu er den på vej til de danske biografer. Den har været værd at vente på, for der er drama, romantik og fortælling om piger og kvinders vilkår i en tid, hvor den amerikanske borgerkrig rasede.

Det er historien om fire meget forskellige søstre og deres skæbner, der fletter sig sammen på forskellig vis. Jo March er den af søstrene, der er begavet med et talent for at skrive og som støder på forhindringer, når hun er i kontakt med en mandsdomineret redaktørverden. Jo er både fortæller og feministisk hovedperson, og man følger hendes appetit på livet, hendes engagement og temperament, der skinner igennem over hende selv og hendes søstre.

Meg March har talent for skuespil, men ønsker sig en familie. Amy March har talent for at male, men er mere pragmatisk omkring at være sikret økonomisk. Endelig er søsteren Beth en talentfuld pianist, men har desværre et svagt helbred.

Pigernes ene voksne kvindelige rollemodeller er deres mor Marmee, der styrer hjemmet alene, fordi hendes mand er blafret af for at deltage i krigen. Hun lærer sine piger samfundssind og empati overfor dem, der har det svært socialt. Den anden er deres stenrige, ugifte tante, der prædiker, at pigerne skal sørge for at gifte sig rigt. At hun ikke selv er gift, skyldes ifølge hende selv netop, at hun er rig. Hun behøver det ikke.

Historien kredser overvejende om kvinders vilkår, men der er selvfølgelig også mænd med. Den vigtigste er unge, velhavende og smukke Laurie, der forelsker sig i Jo og charmerer hele hendes familie.

Mere skal ikke siges om handlingen. Der springes frem og tilbage i tid fra barndomshjemmet og til den nutid, den egentlige historie foregår i. Det er lidt forvirrende indimellem, fordi man konstant skal omstille sig både i tid og sted, da man skiftevis befinder sig i barndomshjemmet, i New York, ved havet og i Paris.

Det er tunge emner om ambitiøse kvinder i USA’s 1800-tal, der er under behandling. De havde trange vilkår, men de klager sig ikke mere, end at det konstateres, at det er sådan.

Skuespilpræstationerne er i top hos de fire søstre og den unge Laurie. Jo March spilles af Saoirse Ronan, og hun er intens overfor Timothee Chamalet. Sidstnævnte har en tilbagelænet charme som den unge mand, alle kan lide både på grund af hans væsen (og hans udseende). Også Emma Watson, Florence Pugh og Eliza Scanlen gør det godt som de resterende søstre. Meryl Streep er fantastisk som den skrappe og rige Aunt March, der kommer med sine velmente og kyniske råd til sine niecer.

Det er en veldrejet og velskrevet film med herlige oneliners, multitalentet Greta Gerwig har skabt. Man mærker stemningen under den amerikanske borgerkrig og de sociale forskelle, der herskede, og kostumerne understreger dette.

Historien tenderer sine steder det sentimentale og irriterende. Moderen (spillet af den lidt kedsommelige Laura Dern) er så god, at det til tider mister troværdighed, og at alle fire søstre på hver deres måde er kunstneriske begavelser og personligheder er mere end bemærkelsesværdigt. Det ophæves dog af beskrivelsen af relationen mellem søstrene, der ikke er uden gnidninger.

Fundamentalt er hele filmen dog meget underholdende og skal bestemt ses.

Little Women

Premiere 4. juni 2020

Instruktør og manuskript: Greta Gerwig

Producer: Amy Pascal, Denise Di Novi og Robin Swicord

Medvirkende: Saoirse Ronan, Emma Watson, Florence Pugh, Eliza Scanlen, Laura Dern, Timothee Chamalet, Meryl Streep, Tracy Letts, Bob Odenkirk, Chris Cooper

Varighed: 2 timer og 15 minutter