‘Mysteriet om Henri Pick’ er af årets mest hjertevarme film.

En dag finder bogforlægger-assistenten Daphné (Alice Isaaz) et manuskript på Biblioteket/Museumet for afviste bogmanuskripter. Der er noget over netop dette manuskript, der gør at Daphne føler sig draget af det. Daphne beslutter sig for at udgive den smukke kærlighedshistorie som bog, og bogen bliver revet væk fra hylderne

Men kan det virkelig være pizzabageren Henri Pick, som har skrevet dette manuskript, der rører alles hjerter. Pizzabageren der aldrig er blevet set læse i en bog. Som ægte detektiver går den litterære kritiker Jean-Michel Rouche (Fabrice Luchini) og Henri Picks datter  Joséphine (Camille Cottin) i gang med at løse mysteriet bag manuskriptet.

Filmen ”Mysteriet om Henri Pick” er hjertevarm og en hjertelig feel-good detektiv historie og bestemt en lækkerbisk for læseheste og litterære kredse.  Dialogerne er på et meget smukt fransk med sprogets varme humor, hvor referencer til den litterære verdenslitteratur gennem tiderne leveres med sødme, indsigt og glimt i øjet.

Smukke stilbilleder og generelt set utrolig smukt filme kommer biografgængeren på tur til Paris og det landlige og charmerende Frankrig. Filmen er som at læse en god detektivhistorie, hvor det ene kapitel efter det andet folder historien ud og giver et indblik i en verden af bøger, læseheste, kampen om kærligheden og om at få eller ikke få udgivet sit bogmanuskript. Filmen foregår i Frankrig, det land hvor der ifølge filmen er flere forfatterspirer end der er læsere. og filmen Mysteriet om Henri Pick” er baseret på romanen af samme navn skrevet af David Foenkinos..

Vi på Kulturtid.dk er fan og giver ” Mysteriet om Henri Pick” 5 stjerner, og mener at ” Mysteriet om Henri Pick” absolut er seværdig.

Medvirkende: Fabrice Luchini, Camille Cottin, Alice Isaaz, Bastien Bouillon

Instruktør: Rémi Bezancon

Producere: Eric Altmayer, Nicolas Altmayer

Musik: Remi Laurent Perez Del Mar

Manuskript: Rémi Bezancon & Vanessa Portal

Fotograf: Antoine Monod

Klip: Valérie Deseine

Spilletid:  101 minutter

Premiere: 20.august 2020