Dette er en absolut rørende og dybt tragisk fortælling om en mors kærlighed til sit barn og hendes uovervindelige styrke og retfærdighedssans.
Vi befinder os i Chicago i 1955, hvor en lille familie af tre generationer har bosat sig efter at have forladt Sydstaternes fremmedfjendske had mod de sorte. Mamie Till-Mobley (Danielle Deadwyler) er mor til 14 årige Emmett Till (Jalyn Hall), som er ved at gøre sig klar til en tur til Mississippi, for at besøge sine fætre, der stadig er bosat sydpå. Mamie er tøvende overfor besøget og flere gange husker hun Emmett på at passe på dernede og endelig ikke vække opsigt overfor de hvide, da det kan have alvorlige konsekvenser. Selvom Emmett giver udtryk for at forstå, hvad hans mor siger, er det tvivlsomt om han i virkeligheden har forstået alvoren i budskabet. Bedstemor Alma (Whoopi Goldberg) synes derimod, det er vigtigt at kende sine rødder og er fortaler for rejsen.
Han rejser afsted, gensynsglæden med fætrene er stor, og de hygger sig, som drenge nu gør.
En dag glemmer Emmett alligevel sin mors formaninger om at holde lav profil overfor de hvide og kommer til at komplimentere og fløjte efter en hvid kvinde i en butik. Det varer ikke mange dage før Emmett og hans familie bliver banket op midt om natten af to hvide mænd, som spørger efter Emmett og slæber ham afsted foran øjnene af familien. Ingen kan gøre noget, mændene er bevæbnede og udenfor står flere mænd som backup, her i blandt også sorte.
De kaster Emmett ind i en bil, hvor kvinden fra butikken bekræfter, at de har fat i den rigtige.
De kører væk, og man ved i noget tid ikke, hvad der er sket med Emmett. Mamie bliver ringet op og får sine bange anelser bekræftet om den forfærdelige sydstat.
Kort efter finder man Emmett død, brutalt lynchet, myrdet og kastet ud i floden. Mamie er i dyb sorg, men bliver støttet af både sin forlovede og forældre. Sorgen bliver dog efterhånden også hendes styrke. Hun vil have have retfærdighed over sin søn, og hun vil have hele Amerika til at se og forstå, hvad der foregår på ingen måde er i orden eller værdigt.
Filmen vises fra Mamie Till-Mobleys synsvinkel hele vejen igennem, og man er ikke i tvivl om hendes bekymringer, sorg eller styrke, når kameraet kredser og zoomer ind på de følelser, som man som publikum deler med hende og kan mærke langt inde i knoglerne. Det er dybt rørende og virkelig, virkelig godt spillet af Danielle Deadwyler, den præstation er helt sikkert en pris værdig.
En god film er altid en, der kan få dig til at føle stort set alle følelser fra registreret i filmens spilletid, og det må man sige, at denne kan.
Den har varmen og kærligheden mellem mor og søn. Den har sorgen og medfølelsen for en, der har mistet. Og så har den retfærdighedsfølelsen, styrken og trangen til at ”vinde over de onde”.
Man tror jo det er løgn, at mennesker kan behandle hinanden på den måde og så endda uden den mindste anger. Filmen er baseret på virkelige hændelser, hvilket gør den endnu mere stærk og tragisk, men samtidig også virkelig smukt fortalt.
Den virkelige Mamie Till-Mobley var med sin historie med til at ændre verden og en inspiration for den moderne borgerrettighedsbevægelse.
Historien sidder i kroppen længe efter man har forladt skærmen.
Premiere d.26 januar 2023
Instruktør: Chinonye Chukwu
Manuskript: Michael Reilly, Keith Beauchamp og Chinonye Chukwu
Medvirkende:
Danielle Deadwyler : Mamie Till-Mobley
Jalyn Hall : Emmett Till
Whoopi Goldberg : Alma Carthan
Frankie Faison : John Carthan
Sean Patrick Thomas : Gene Mobley
m.fl.
