KT-stjerner-3‘Rosita’ har i dag premiere i landets biografer. Det nyeste skud på stammen af danske familiedramaer, med stærke ressourcer både foran kameraet og bagved.

Filmen tager fat på moderne og vedkommende familerelationer , men i en indpakning, der befinder sig i den lettere ende af underholdingsbarometeret. En stereotyp men morsom fremstilling af udkantsdanamrk anno 2015. Med et glimt i øjet belæres vi om, hvad der er acceptabel opførsel i provinsen – og hvad der ikke er.

Vi møder sønnen Johannes (Mikkel Boe Følsgaard), der bor sammen med sin far Ulrik (Jens Albinus) i en lille fiskerby. Hverdagen er triviel og præget af faste rutiner, ja faktisk er deres liv ret kedeligt.
Faren, der er enkemand efter morens død, får med hjælp fra en ven kontakt til den filippinkse pige ‘Rosita’ (Mercedes Cabral), der fra den ene dag til den anden flytter ind i parcelhuset. Det vender op og ned på det hele, og pludselig er vi vidne til et forbudt kærlighedsdrama mellem far, søn og den eksotiske ‘Rosita’.

‘Rosita’ er en sød film, med masser af godbidder til lattermusklerne. Og selvom filmen til tider er en smule forudsigelig i handlingen, så serveres det hele med en dejlig portion varme og ironi. Også skuespillerne leverer troværdige præstationer over hele linien.

Filmen har premiere den 16. april 2015.

Instruktør: Frederikke Aspöck
Manuskript: Kim Fupz Aakeson
Medvirkende: Mikkel Boe Følsgaard, Jens Albinus, Mercedes Cabral, Julie Agnete Vang Christensen, Mads Riisom, Jacob Moth-Poulsen, Lise Baastrup Nielsen, Niels Ellegaard.
Foto: Framegrab