Stille liv – stille film. Denne film gør sig virkelig umage for at skabe en fuldstændig autentisk, stille, landlig stemning hele vejen igennem. Man er ikke i tvivl – det ER et stille liv.
Filmen handler om Carl, som bor langt ude på landet med sin mor og far. Carl er adopteret fra Korea og bliver derfor automatisk det eksotiske indslag blandt de midaldrende hvide landmænd i lokalmiljøet og i sin nærmeste familie.
Planen er at Carl skal overtage sin fars mejerigård og han har derfor også gået på landbrugsskole. Men Carl drømmer om alt mulig andet end at være landmand – han drømmer nok mest af alt om at finde ud af, hvem han er og om et sted, hvor han føler, at han passer ind.
Forholdet til hans mor og far er lige så stille som hans liv, der bliver ikke ført dybe samtaler hen over middagsbordet og oftest virker stemningen mere akavet end behagelig. Både forældrene og Carl er mennesker af få ord og derfor er det heller ikke nemt for Carl at give udtryk for sine egne ønsker om fremtiden.
Carls mor opfanger dog efterhånden, at Carl virker anderledes og måske vil noget mere, så hun prøver på sin egen måde at støtte Carl ved at give ham en rejse i fødselsdagsgave.
Mens Carls dage går med at dagdrømme og gå på værtshus med gårdkarlen Andrzej, prøver han at samle mod til at få taget en snak om fremtiden med sin far.
Det der trækker denne film op, er skuespillet fra de to forældre Bodil Jørgensen og Bjarne Henriksen. De gør det jo ofte godt, men her spiller de begge så tilpas akavede og småkedelige i denne film, at det er en præstation i sig selv. Bjarne Henriksen der spiller faren, er denne traditionelle, danske, midaldrende mand, der ikke taler om andet end praktiske ting i hverdagen og ellers nærmest ikke taler. Man kender godt typen og den generation.
Bodil Jørgensen spiller moderen, en traditionel husmor hjemme på gården, der sørger for at måltiderne står klar på bordet på bestemte tidspunkter og at der altid er kage og kaffe på kanden. Hendes karakter er stille, konfliktsky og smådeprimeret. De elsker begge Carl på deres helt egen stille måde og prøver at forstå ham så godt de kan. Det er behersket og vældig godt skuespil.
Carl spilles af Cornelius Won Riedel-Clausen skal da også have ros for en ret gennemført debut med hans karakter.
Filmens tempo er meget langsomt. Den har mange scener uden tale, men til gengæld har den utrolig mange stemningsscener med naturen, dyr, marker og landbrug. Stemningsscener er altid en balance, men her kammer det lidt over og den kommer i stedet til at miste publikum, når disse scener kommer så ofte imellem scenerne med dialog, som jo heller ikke har den store spændingskurve i det hele taget.
Man er som sagt med på det er et stille liv, men det har man fanget ret hurtigt, så filmen kunne sagtens have undværet halvdelen af stilscener uden problem.
Der er en del symbolik i filmen med meteorer og gennemsigtige mennesker, som Carl forestiller sig. Om det havde været nødvendigt for en vigtig fortælling om adoption, hyggeracisme og familieforhold, er måske en smagssag, men det er nu engang sådan instruktør Malene Choi, som i øvrigt selv er adopteret, har valgt at fortælle historien.
Måske ville det havde været en endnu bedre kort – eller kunstfilm.
Instruktør:
Malene Choi
Medvirkende:
Bjarne Henriksen
Bodil Jørgensen
Cornelius Won Riedel-Clausen
Vigga Bro
Camilla Bendix
Joen Højerslev
Dawid Sciupidro
Clara Thi Thanh Jensen
Varighed: 1 time og 42 minutter
Premiere: 13. april 2023