Den egyptiske/tyske produceret kortfilm ”Fakh” eller The Trap på engelsk, er en del af Copenhagen Shortfilm Festival i kategorien – The Female Perspective – , dvs kvindelige instruktører som har instrueret en kortfilm om livet set fra en ung kvindes øjne.
”Fakh” bliver blandt andet i Egypten betragtet som værende en meget kontroversiel film. For filmen omhandler det unge par Aya og Islam. Islam er Ayas elsker og i filmen beslutter de sig for at tage hen til Islams bolig, en skadedyrsbefængt lejlighed med den mest spektakulære havudsigt. Islam er dybt forelsket i Aya og ser frem til en ”hyggestund” i lejligheden, men Aya har andre hensigter med at tage med Islam hjem, hun vil slå op med Islam, og det bliver ikke så nemt.
Det som er med til at gøre filmen kontroversiel er at den sætter fokus på vold i hjemmet og ikke mindst vold mod en kvinde og på at Aya og Islam har et forhold uden at være gift.
Begge skuespillere er eminente i rollerne som overfalderen og ofret i et elskovsdrama, hvor de begge oplever at have og miste kontrollen samtidig, og når Aya kaster sig ud på altanen for at få luft, gispes der med.
Lidt atypisk for en film, spiller kontrasten mellem den snavsede lejlighed og den helt utrolige smukke udsigt over stranden og havets blå bølger fra lejligheden en rolle i sig selv i filmen. Det er et helt bevidst valg fra instruktøren Nadia Riyadhs side, som valgte at filmen ”Fakh” i den tidligere så prominente egyptiske badeby Agami. Men byen Agami er desværre en by i så slem forfald, at man næsten tror at der har været krig i byen et forfald Instruktøren mener desværre også afspejler Egypten.
Instruktøren ønsker med lokationen at fremhæve det grimme og det smukke i Aya og Islams forhold, deres apokalyptiske slutning af et forhold, og i denne intense kortfilm kommer følelserne i fuldt flor, mens man næsten holder vejret i spænding over, hvad sker der nu i filmen.
Instruktøren Nadia Riyadh måtte gå igennem en traumatisk oplevelse, før at filmen ”Fahk” overhovedet kunne blive en realitet. Over halvvejs inden i optagelserne af filmen, mente størstedelen af det egyptiske/tyske team og hovedrolleindehaverinden, at filmen var decideret immoralsk og for kontroversiel så de forlod i protest optagelserne. Derfor måtte instruktøren og det tilbageblivende team begynde helt forfra og filme filmen helt fra begyndelsen igen. Og for at finde en ny kvinde til hovedrollen havde de mere end 200 kvinder til audition fra Egypten, Tunesien og Jordan før deres valg faldt på den egyptiske skuespillerinde Shaza Moharam, som i filmen ”Fakh” tydeligt viser, at hun var det helt rette valg i rollen som den unge kvinde, der prøver at finde vej i en kompliceret relation.
Instruktør og Manuskript: Nada Riyadh
Medvirkende: Shaza Moharam, Islam Alaa, Nabil Nour El Din
Producers: Ayman El Amir, Eva Schellenbeck, Gregor Streiber
Musik: Asmaa Azouz
Spilletid: 20 minutter
Oprindelsesland: Egypten