6 stjerner

Rudolf Nureyev var den første mandlige balletdanser, der fik stjernestatus som en rockstjerne og blev kendt som en af det 20. århundredes bedste mandsdansere, efter han var hoppet af til Vesten i 1961. Han havde udseendet, karismaen, elegancen, sexappealen overfor begge køn og farligheden til at blive en legende i sin samtid, og det blev han.

Rudolf Nureyevs liv var et drama. Han blev født på et transsibirisk tog nær Irkutsk og voksede op som eneste dreng med tre søstre og sin mor. Hans far var politikommissær i den røde hær og var ikke meget hjemme. Som barn blev han undervist i de lokale folkedanse og blev som 17-årig optaget på Vaganova Balletakademi i Skt. Petersborg, hvor han blev taget under vingerne af balletpædagogen Alexander Pushkin.

Det er oplagt at lave (endnu) en film om Rudolf Nureyev, og Ralph Fiennes film The White Crow portrætterer ham fra barndommen til optagelsen på Vaganova balletakademi og senere i Kirov Balletten i Skt. Petersborg og endelig den dramatiske afhopning i Paris i 1961, hvor Nureyev var på gæstespil med kompagniet.

Fiennes har scoret ingen ringere end engelske David Hare, der har et utal af priser bag sig, til at lave manuskriptet baseret på Julie Kavanaghs bog ”Rudolph Nureyev: The Life”. Det er der kommet en eminent og vedkommende film ud af. Hare har fortalt den historie, vi alle kender, men han har formået at mildne kontrasterne mellem øst og vest, så KGB-agenten Strizhevsky fremstår som et nuanceret menneske, der også var klemt i systemet.

Ralph Fiennes har stået på begge sider af kameraet – bag kameraet som instruktør og i rollen som Nureyevs balletlærer Alexander Pushkin. Ralph Fiennes ønskede at caste russiske dansere og skuespillere til filmen, og han taler selv russisk, og det er endnu en styrke ved filmen, at man ikke skal høre amerikanske eller engelske skuespillere tale med noget, der skal ligne russisk accent.

Ukrainske Oleg Ivenko er et fund i rollen som Nureyev. Han har en fysisk lighed med den unge Nureyev, han taler russisk og engelsk, han er balletdanser og nu skuespiller i en alder af bare 22 år. Han har et nærvær i intense scener med både Pushkins kone og Clara Saint. Nureyevs værelseskammerat i Paris Yuri Soloviev spilles af Sergei Polunin – kendt fra dokumentarfilmen ”Dancer” fra 2017.

Dansemæssigt er der søde scener med barnet Rudy, der danser russiske danse. Der er træningstimer, hvor der terpes i en uendelighed, og der er store soli med både Oleg Ivenko og Sergei Polunin.

Billedmæssigt ligger barndommen i skovene ved Ufa i sort/hvid som billede på fattigdommen, til smukke billeder fra Skt. Petersborg og ikke mindst fra Paris.

Filmen giver ud over at fortælle historien om en unik kunstner og et menneske, der på godt og ondt var bemærkelsesværdigt, et tidsbillede på livet i øst og vest i begyndelsen af 1960-erne. Samtidig er der glimt af russisk liv blandt intellektuelle og kunstnere, når unge Rudi er på besøg hos tvillingerne Romankov, der i 1950-erne inviterede ham til traditionel russisk søndagsmiddag.

Autenticitet gennemsyrer filmen både i scener fra Rusland og Paris, og selv om vi ved, at Nureyev hoppede af og blev i Paris er filmen fundamentalt spændende, da situationen i lufthavnen i Paris spidser til.

Premiere den 16. Maj 2019

Medvirkende: Oleg Ivenko, Adéle Exarchopoulos, Raphael Personnaz, Ralph Fiennes, Chuloan Khamatova, Sergei Polunin, Calypso Valois, Louis Hofmann, Olivier Rabourdin

Instruktør: Ralph Fiennes

Manuskript: David Hare, Julie Kavanagh

Producer: Gabrielle Tana

Varighed: 127 minutter